Samuelsgården - Vuggestue og Børnehave
 
Læreplaner
Publiceret den 5. december 2017

1. Samuelsgaardens syn på læring

 

Vores formål med det pædagogiske arbejde i henhold til lære planerne, er at alle barnets potentialer og kompetencer udvikles, samt sikre at alle børn møder omverden med lige muligheder.

Vi mener, at et barns læring foregår i en vekselvirkning mellem barnets egen og andres aktiviteter, samt omverdens krav og forventninger. Læring er betinget af barnet psykiske og fysiske tilstand, kognitive udvikling, samt af rammerne for læringsmiljøet. Børn er selvstændige unikke individer, der aktivt bidrager til egen udvikling gennem relationer med omgivelserne.

 

2. Læringsmål for børn med særlige behov.

 

Vores tilgang til børn med særlige behov er at have et helhedsorienteret syn, ved at se på barnet og barnets omgivelser. At møde barnet med anerkendelse, og med fokus på barnets ressourcer, kompetencer og potentialer Der tages individuelle hensyn (børn skal ikke behandles ens, men de skal behandles lige).

Børn med særlige behov, udskilles ikke fra resten af børnegruppen, men integreres i gruppen. Vi tilstræber, at indrette en pædagogisk struktur på stuen og omkring det enkelte barn, som giver trygge og overskuelige rammer, som kan understøtte læringsmålene for det enkelte barn med særlige behov.

For at understøtte børn med særlige behov, undersøger og vurderer personalet, hvilke metoder og aktiviteter der er velegnede til, at inkludere det enkelte barns særlige behov. Dette sker i et tæt samarbejde med barnets forældre, andre fagfolk fx tale-høre lære, psykolog eller fysioterapeut. Vi iværksætter og følger op på systematiske tiltag bla. I form at udviklingsbeskrivelser og handleplaner for børn med særlige behov.

 

3. Pædagogiske mål for de 6 læringsområder i læreplanen for børn i alderen 0 til 6 år

 

Sprog

Børnene skal have mulighed for at udvikle deres lyde og sprog gennem medinddragelse i dagligdags aktiviteter. Børnenes sproglige kreativitet skal udfordres, og deres interesse i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal skal støttes og udvikles. Sproget vil som al anden udvikling, være baseret på, at børnene er i tæt relation og kontakt med voksne og andre børn, i et miljø der er trygt og nært.

 

Krop og bevægelse

Barnet lærer først og fremmest gennem kroppens sanseindtryk fra omgivelserne – gennem at se, lugte, høre, føle og smage. Institutionen skaber mulighed for at børnene får kendskab til kroppens grundlæggende funktioner. Børnene får mulighed og tid til at opleve glæden ved at opdage og udforske deres krop.

Institutionen arbejder for at styrke børnenes sundhed, ved at have fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse

 

Sociale kompetencer

Børnene skal anerkendes og respekteres som de individer de er, og de skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til andre, børn såvel som voksne.

Børnene lærer at udvise forståelse og tolerance overfor andre menneskers forskelligheder.

Børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet, samt lære at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser.

 

Barnets alsidige personlige udvikling

Institutionen skaber mulighed for at børnene oplever sig selv som værende afholdte og værdsatte individer, der får plads til at udfolde sig selvstændigt og alsidigt. Institutionen arbejder hen mod en pædagogik, hvor vi anerkender barnets følelser, og hvor vi er opmærksomme på, at give barnet redskaber til selv at løse og håndtere konflikter.

 

Natur og naturfænomener

Institutionen skaber mulighed for at børnene udvikler respekt og forståelse for naturen og naturfænomener, samt at børnene gennem forskellige erfaringer oplever glæden ved at være i naturen. Børnene skal have muligheder for at bruge deres sanser i naturen, og opleve at naturen kan være en kilde til, og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

Børnene får mulighed for at deltage i, og få viden om kultur og traditioner, og de skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere, voksne som kan støtte børnene i at afprøve sig selv ift. et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

Børnene skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, der udover at give børnene oplevelser, også kan bidrage til deres selvskabte kulturelle aktiviteter.

 

Legekasser

Vi har her i institutionen udviklet 40 legekasser for 0-3 år og 40 til 3-6 år.

Hver enkel legekasse består af materialer til en bestemt aktivitet, leg, undersøgelse eller eksperiment. Alle kasser er relateret til en eller flere af læreplanens søjler. I hver kasse ligger der også en ide til, hvordan materialerne kan bruges. Der ligger også i hver legekasse en beskrivelse der kan sættes op til forældrene.

Formålet med legekasserne er at de skal være et let tilgængeligt supplement til de øvrige mangvibørnene.

 

Forældrebestyrelsens inddragelse i læreplanerne

Forældrebestyrelsen har løbende været inddraget i det pædagogiske arbejde gennem vores arbejde med pædagogisk dokumentation. Derigennem har vi få et feedback vi har brugt i udarbejdelsen af denne nye læreplan.

Fremadrettet vil forældrebestyrelse på hvert møde vil blive præsenteret for, hvordan de enkelte afdelinger arbejder med målene i læreplanen.

Bestyrelsen kan bede en afdeling at fortælle om noget bestemt, f.eks. hvordan der arbejdes med natur og naturfænomener, ellers finder afdelingen selv et interessant emne at fortælle om. Der vil naturligvis være debat med mulighed for spørgsmål til den pædagogiske praksis efterfølgende

 

4. Samuelsgaardens børnemiljøvurdering

 

 Det fysiske

Vi har to stuer i børnehaven. På stuerne er der gode muligheder for at skabe frisk luft, idet der er mange vinduer. Vi lufter ud i gennemsnittet 3 gange om dagen.

På stuerne har vi sat termometre op så vi kan holde øje med, at temperaturen ligger på det tilrådelige mellem 20 – 22 grader. Ud fra hver stue i børnehaven er der markiser der skal sikre, at stuerne ikke bliver for varme. I vuggestuen er der rullegardiner.

Vi har valgt, at dele børnene op i mindre grupper de fleste dage om ugen, det er befordrende for samtalen mellem børn og voksne og børnene imellem og det reducere også støjen en del. Vi arbejder også bevidst med, hvordan personalets toneleje er, da det også har en effekt på hvor højt tonelejet er hos børnene.

Vi forsøger hele tiden at være opmærksom på, hvordan vi bedst muligt kan indrette vores afdeling så det både virker praktisk, hyggeligt og æstetisk.

Vi udnytter rummene, så vi kan få så mange små rum som muligt til fordeling af børnene og så rummene inviterer til leg og fysisk udfoldelse.

Pude/tumlerummet bruges dels til soverum for de børn, der sover til middag dels til at en lille gruppe børn leger derinde alene, men under opsyn, samt til planlagte aktiviteter med en voksen.

Børnehaven og vuggestuens lange gange må gerne bruges til leg og rytmik.

Stuerne har døre der kan give mulighed for at dele den enkelte stue i to rum. Det meste af inventaret er på hjul. Det giver fleksible muligheder for at ændre indretningen efter forskellige aktiviteter og børnenes behov.

Vores legeplads blev renoveret i sommeren 2011, og ideen var at skabe en fælles legeplads til både fritidshjem og børnehave. Vi har mulighed for at dele legepladsen op, så det bliver mere overskueligt for børnehave børnene, eller når fritidshjemmet har en særlig aktivitet for de store børn.

Vi vægter en god kvalitet af legetøj og at legetøj, spil, bøger, musik og film, når det er muligt, også afspejler forskellige kulturer. Herved får børnene en oplevelse af og læring om andre lande og deres kultur.

 

Det psykiske

Vi bestræber os på at det psykiske børnemiljø i Samuelsgaarden er af en sådan karakter, at børnene er glade og trives. Forudsætningerne for dette er omsorg, tryghed, en anerkendende holdning til børnene og støtte til udvikling.

Vi mener, at en anerkendende holdning til børnene er et mål som vi i dagligdagen hver dag skal stræbe efter at efterleve, både som enkelt personer og som et del af et forpligtende samarbejde. I læreplanen beskriver vi, hvordan vi vil støtte børnene indenfor læreplanenes forskellige udviklingsområder.

Vi samarbejder med forældrene om deres børn. I den daglige kontakt med forældrene, når de afleverer eller henter deres barn, men i høj grad også via møder med det enkelte barns forældre for i fællesskab, at skabe de bedst mulige betingelser for barnets udvikling og læring.

Ved børneperspektivet forstå vi personalets evne til se og forstå verden set med barnets øjne. Det i forhold til de regler og rammer vi sætter op for børnene, hvad er begrundelsen og kan børnene være med til at ændre på reglerne, når børnene udtrykker utilfredshed som eksempel kan nævnes, hvorfor børnene skal blive ude midt på dagen, hvor de voksne holder pause, når de hellere vil være inde. Her er vi lydhøre overfor børnenes ønsker, når sikkerheden er opfyldt. Et andet eksempel kan være måden at indgå i konflikter på både konflikter mellem børn eller mellem børn og voksne. Her er det vigtigt at respektere børnenes følelser og lytte til begge parter og ikke optræde som den bedrevidende dommer. Børneperspektivet gør sig også gældende ved, at vi lytter til børnene. Til deres konkrete ønsker, men også, at vi forstår at læse, tolke børnene og se hvad de er optaget af og medtage det i planlægningen.

 

Det æstetiske

Begrebet æstetik definerer vi som en individuel sanselig oplevelse.

Stuerne er individuelt indrettet, hvilket fremgår af både indretning og måden at skabe miljø på. Dog er der fælles æstetiske træk på stuerne, der bærer præg af hygge, med fx små lege kroge, gardiner og planter.

Vi har mange fester og traditioner i Samuelsgaarden. Når de afholdes sørger vi for, at der laves festlig udsmykning med fx duge på bordene, servietter og blomster, og at der skabes en stemning, som gør arrangementet festligt og indbydende.

Fra Kids og tilsynsrapporten vil vi arbejde med en del emner som er beslægtet med forhold i børnemiljøvurderingen. Denne proces vil på mange måder være med til at bygge børnemiljøet ind i den næste læreplan”.

 

5. Samuelsgaardens fokus de næste to år, der både er mål for læring og børnemiljø.

Da Samulesgaarden i 2017 og 2018 er en del af projekt KIDS, der er med til at sikre kvaliteten af dagtilbud vil vi de næste to år tage udgangspunkt i de nedestående punkter:

 

Børn- og voksen relationer

Vores mål for følgende punkter er:

  • At alle børn genkender hverdagsrutiner og finder tryghed i dem.

  • Alle børn bliver mødt med nærværende voksne, der justere deres egen pædagogiske praksis efter børnenes udvikling og behov.

Dette vil vi bl.a. Opnå ved at i talesætte overgangene og møde barnet i dets nærmeste udviklingszone. Vi vil lytte og tale med forældre om deres og børnenes oplevelser af Samuelsgaarden, samt bede dem om at komme med input. Desuden vil dette ske ved, at vi i Samuelsgaarden skaber nye strukturer og rutiner.

 

Fysiske læringsmiljø og legezoner

Vores mål er følgende punkter:

  • 80 – 90 % af børnene har en bevidsthed om de forskellige legezoner og kan agere efter det.

  • 90 % af alle børnene kan have længerevarende lege uden forstyrrelser.

For at opnå disse mål vil vi indrette legezoner i fællesskab med voksne. De voksne vil i talesætte zonerne og være aktivt deltagende i børnenes leg. Børnene er selv en del af oprydningen, så legezonerne forbliver intakte. Det betyder også at legetøjet har faste pladser og dermed er nemt at finde. Vi vil tale med forældrene om, hvordan vi leger her i institutionen og hvordan barnet leger derhjemme.

 

Relationer og sprog

Vores mål er følgende punkter:

  • At 85-90 % af alle børn har de sproglige forudsætninger for at kunne indgå i institutionens aktiviteter, relationer og legefællesskaber.

  • Alle børn møder forskellige sprogunderstøttende sprogstrategier.

Målene vi vil bl.a. opnå ved at der bliver sat fokus på barnets sprog allerede fra starten i institutionen og at de voksne i talesætter alt, hvad de gør med barnet. Det betyder også, at de voksne sætter ord på barnets og egne handlinger og følelser, samt benævner ting og objekter.

Hvis der er nogle spørgsmål omkring dette er I meget velkomne til at se disse rapporter.